Her er den vigtige information du skal bruge før turen

BASALE LÆRINGSOPGAVER UNDER VEJS:

Der deltager måske erfarne vandrere på turen, men der deltager måske også nybegyndere.

Derfor vil der være indlagt instruktion af nogle af de alm. nødvendige færdigheder undervejs.

  • Brug af kort & kompas. Ingen brug af GPS og/eller mobiltelefon.
  • Opsætning af telte og/eller bivuak, hvis dette er nødvendigt.
  • Brug af økse, sav & kniv.
  • Båltænding.
  • Madlavning over bål.

Toiletforhold:

  • Kommer deltagerne tilfældigvis forbi offentlige toiletter, så kan disse naturligvis benyttes.
  • Der kan også være primitive toiletter ved nogle sheltere.
  • Men som oftest, skal der graves et hul i jorden, besørges og så dækkes hullet til igen.

Valg af sværhedsgrad:

Man kan planlægge og udføre vandreture på mange forskellige måder og man kan også være i naturen på mange forskellige måder.

Når jeg som arrangører udfører en vandretur, forsøger jeg at tilføje elementer som bl.a. omfatter:

  • Naturoplevelsen.
  • Stilheden.
  • Roen.
  • Fællesskabet.
  • Hyggen.
  • God mad & drikke.

Overordnet set, sigtes der efter en samlet succesoplevelse. Dvs. at alle gennemfører og får en dejlig tur. Der nydes god mad lavet over bål. Et par kolde øl til frokost og vin til aftensmaden er umiddelbart inkluderet i prisen, men kan selvfølgelig afbestilles, hvis selskabet ønsker det.

Det er ekstremt vigtigt, at alle deltageres forudsætninger indberegnes. Herunder erfaring, alder, form, m.m. Dette er for at sikre, at alle får en god oplevelse.

Som udgangspunkt arrangeres ikke overlevelsesture eller stroppeture, da mit mål ikke er en konkurrence om, hvem der er mest udholdende.

Har du ønsker om noget ekstra udfordrende, så noter dette i e-mailen.

Mobiltelefoner:

Der må medbringes mobiltelefoner, men det anbefales at de kun benyttes som kamera & som nødtelefoner.
En del af det at være i naturen er, at koble fra det stressende liv derhjemme & ikke mindst arbejdet.
Derfor anbefales det at droppe telefonerne, når det kommer til opkald, mails, sms, app’s, spil o.l.
Tag nogle gode eller sjove billeder og læg telefonen væk igen.

Koordination:

Der er én for jeres gruppe der udnævnes til kontaktperson.

Som kontaktperson har du 2 muligheder :

  1. Du betaler hele turen og vil også gerne bestemme turens indhold samt, at du bestemmer, hvor meget deltagerne skal have af indflydelse i turens planlægning & hvor meget de andre skal vide på forhånd.
  2. I er en gruppe, hvor alle har involveret sig i turen og alle får mulighed for at få indflydelse på turen.

Uanset hvilken af de 2 ovenstående scenarier vi er ude i, så skal jeg som arrangør kun have én kontaktperson, som jeg kommunikerer med.

Jeg skal selvfølgelig nok sende informationsmails ud til alle.

Det er så kontaktpersonens vigtigste opgave at lave de indledende & løbende snakke med sit hold.